Om klubben.

Hørning Juniorklub er en klub som blev grundlagt i 1995.

Vi startede med 60 indmeldte børn i alderen 10-14 år, som siden hen er vokset til et medlemstal på pt. 250 børn.

I 2018 har vi fået hele ungdomsklubben lagt ind under os, så vi nu hedder Hørning junior- og ungdomsklub. Man kan gå i juniorklub når man går i 4 klasse og frem til og med 7 klasse, men det kræver at man er indmeldt.
Ungdomsklubben er for alle unge i Hørning i alderen 7 klasse og frem til 18 år, og man skal ikke meldes ind.

Takster i 2024 er 712,00 kr. hvis man går i 4 klasse, og 555,00 kr. fra 5 klasse og opefter.

Ude til højre på siden kan man klikke sig ind og læse lidt om vores målsætnig og turpolitik.

Hver dag er der gang i vores finværksted, syværksted, træværksted, fællesrum, hallen, dybet, play stations og esport rum.

Udover det  forgår der en masse andre ting som man kan læse om på vore aktivitetskalender og på opslagstavlen i klubben.

Man kan i klubben købe et madkort lydende en værdi på 50 kr, dette kort kan bruges i vores Børnelokker mandag, onsdag og fredag hvor man kan købe toast, juice og vand, og i caféen tirsdag og torsdag hvor børnene selv er med til at lave lidt let mad af forskellig slags. Desuden kan man hver dag købe vand, juice, müsli bar og frugt. Madkortet kan ikke bruges i hallens cafeteria.

I klubben er man selv med til at betale materialeprisen for de ting man lave, derfor kan man oprette en materialekonto hvor vi så trækker pengene fra når børnene har lavet nogle ting i klubben. Typisk sætter man 100 kr ind og vi giver besked når alle pengene er brugt.

Man kan også købe et klippekort til fællesspisning, det koster 100 kr. for 5 gange, det koster normalt 30 kr. pr. gang, man spare dermed 50 kr.

Betaling til ture, aktiviteter og andet kan gøres via MobilePay tlf. nr.: 767643, husk at skrive barnets navn og hvad pengene er til.